Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Brug af data

Brug af data

I Herning Kommunes dagtilbud anvendes IT systemet Hjernen&Hjertet til at følge barnets udvikling.

Dagtilbuddene anvender følgende moduler: Rambøll Dialog, Rambøll Farvel og Goddag (tidligere Overgangsvurderingen) og Rambøll Sprog. Alle vurderinger foretages ved at fagfolk og forældre besvarer et spørgeskema – børnene besvarer ikke noget spørgeskema.

Rambøll Dialog er et refleksionsværktøj til at vurdere barnets sundhed, trivsel og kompetencer ift. de seks læreplanstemaer. Dialogvurderingen indeholder i alt 26 spørgsmål vedrørende disse emner og besvares af både fagfolk og forældre.

Rambøll Farvel og Goddag er et refleksionsredskab til at vurdere barnets robusthed og forandringsparathed i forbindelse med overgangen fra børnehaven til skole/SFO. Profilen består af 72 spørgsmål og besvares af både fagfolk og forældre, fra barnet er 4 år.

Rambøll Sprog vurderer sproglige kompetencer hos 2-årige, 3-årige, 4-årige og 5-årige. Forældrene har ved alle vurderingerne mulighed for at sige nej til vurderingen, men ved 3 års vurderingen siger dagtilbudsloven: kapitel 2 § 12. har forældre til børn, der har sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, der giver formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering pligt til at lade deres barn deltage i sprogvurderingen og en eventuel sprogstimulering eller i en sprogstimulering, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves af den sprogstimulering, som kommunen tilbyder.

 Offentliggørelse af dagtilbuddets samlede data: De data, der generes i de tre moduler samles i en fælles kvalitetsrapport. Denne kvalitetsrapport udarbejdes hvert andet år i lige år, og skal offentliggøres på dagtilbuddets hjemmeside. Det vil for eksempel sige, at det samlede billede af hvordan børnenes sproglige udvikling ser ud offentliggøres i dagtilbuddets kvalitetsrapporten. Det er således kun data på institutionsniveau der offentliggøres og aldrig på individniveau.